15. december 2011

Signalliste, november 2011.

Hermed signallisten pr. ultimo november 2011.






Jeg arbejder stadig lidt med udseendet, så de kommende lister vil nok have et svagt ændret layout.


Forklaring

  • Bull/Bear ratio: Det aktuelle forhold mellem antal købssignaler og antal salgssignaler. Hvis der f.eks. er 12 instrumenter i "køb" og 67 i "sælg", så vil forholdet være lig med (12 * 100) / (12 + 67) = 1.200 / 79 = 15,19.
  • Instrument: Angiver navnet på det enkelte instrument (aktie, investeringsforening, indeks m.m.).
  • Signal: Kan være Køb, Sælg eller n/a.
  • Dage: Antal dage siden signalet blev givet.
  • Signaldato: Dato for det seneste signal.
  • Signalkurs: Den kurs, der udløste det seneste signal.
  • Kurs nu: Instrumentets kurs for den dato, listen er dannet.
  • Ændring: Hvor mange procent er instrumentet steget/faldet siden seneste signal?
  • Note: Her står enten en årsag, hvis signalet er n/a, eller om modellen har identificeret en divergens mellem kursen og RSI. Divergenser bør tjekkes subjektivt.


En langsigtet model til opsparing.

Hvis man selv ønsker at tage hånd om sin opsparing - hvad enten der er tale om frie midler eller pension - er det vigtigste element at have en strategi og en handelstaktik.
Strategien afhænger bl.a. af din risikovillighed, tidshorisont og skattemæssige situation, og vil være meget individuel fra person til person.
Derimod kan handelstaktikken gøres mere generisk, og det er denne, jeg vil forsøge at beskrive herunder. Forudsætningerne er, at du kun har tid/lyst til at bruge 1 times tid om måneden på dine investeringer og sikkerheden skal være rimelig høj, dog må muligheden for gevinster ikke begrænses væsentligt. Endvidere forudsætter jeg, at du først skal bruge pengene om mindst 5-6 år, gerne senere.
Udover at benytte simpel teknisk analyse til at bestemme entry og exit, har jeg i modellen åbnet mulighed for at foretage subjektive vurderinger af en given aktie. Disse subjektive vurderinger baseres på divergenser mellem kursen og RSI, og er i mine øjne det kraftigste våben ifm. investering.
Selve modellen er opbygget ud fra et månedschart. Entry og Exit foretages ud fra samspillet mellem RSI og ROC (=Rate Of Change) samt et glidende gennemsnit på kursen. Grafikken ser således ud:






Ovenstående graf viser, hvordan C20-indekset har givet købs- og salgssignaler siden 1991. En investering dengang på kr. 100,- ville i dag være lige knap kr. 1.000,- værd, altså en forrentning på ca. 900%, svarende til ca. 11,6% om året (ingen renter i perioden, udbytte reinvesteres, ingen subjektive handler, afkast før skat).
De lilla streger i diagrammet angiver divergenser mellem kursen og RSI.
Bemærk, at afkastet for enkeltaktier er noget mere volatilt, hvorimod mange investeringsforeninger (fonde, ETF'er) giver et meget mere stabilt afkast.
Jeg vil - såvidt det er mig muligt - i starten af hver måned placere en signalliste på denne blog. Første liste bliver pr. ultimo november 2011, altså knap 3 uger gammel. Du kan naturligvis abonnere på denne blog, hvis du ønsker at få besked ved nye opdateringer...


Skulle du have spørgsmål eller kommentarer til modeller, strategier m.m., så benyt venligst kommentarfunktionen på bloggen.

2. november 2011

Jamen, skulle vi ikke videre op???

Euro'en så jo ellers ud til at blive reddet, Grækenland fik (næsten) den hjælpepakke, de havde håbet på, gode rapporter for arbejdsmarked og detailsalg samt et øget boligbyggeri i USA .. og .. og ... og.
Det væltede nærmest ind med positive nyheder i den sidste halvdel af oktober, men mandag d. 31. knækkede filmen; Grækerne sender hjælpepakken til afstemning, Vestas nedjusterer dramatisk, råvarepriserne falder som tegn på aftagende efterspørgsel og dermed aftagende global vækst, G4S-buddet på ISS trækkes tilbage, samt et par andre mindre betydningsfulde hændelser.


Alt i alt nåede det danske C20-indeks på ca. 14 dage at bevæge sig fra 337,68 op til 379,20 og ned igen til 344,65. Dette svarer til en stigning på 12,3% med et efterfølgende fald på 9,1%, målt på højeste/laveste kurser.


Efter sådan en relativ voldsom bevægelse er det sjovt - og lærerigt - at se på, hvad der rent teknisk skete, hvis vi tager TA-brillerne på. 
Generelt set ligger svaret i nedenstående dagschart over C20 for perioden 24-jun-2011 til 01-nov-2011.




Som det kan ses, er der siden slutningen af august dannet en triangel. Triangelformationen er et såkaldt fortsættelsesmønster, hvor den forudgående retning genoptages, når trianglen brydes.
Da retningen fra slutningen af juli til slutningen af august var nedad, må vi altså forvente, at nedturen genoptages, hvis/når det nederste ben i trianglen brydes, her i 340.
Mandag/tirsdag i sidste uge blev trianglen brudt opad, hvilket må betragtes som et falsk udbrud jvf. teorierne for fortsættelsesmønstre. I få tilfælde (5-9% for triangler/vimpler) vil et sådant "falsk" udbrud dog kunne fortsætte opad (ingen regel uden undtagelser), så de næste par dage kan jo passende gå med at holde øje med, om 1) C20 bryder ned igennem 340, og/eller 2) RSI(9d) bryder ned gennem 40, og dermed signalerer nedtrend på kort sigt.
Målkursen for en triangelformation er jo let at beregne - her er den 304/305, svarende til et fald fra dagens lukkekurs på 12-13%.
Skulle C20 fortsætte opad, skal man være opmærksom på modstandsniveauerne 385/390 og 425/430.

19. oktober 2011

Eureka!!

Hvis du kender mig lidt mere end bare fra denne blog, ved du nok også, at een af mine store interesser er matematik, og mere præcist matematikken bag diverse indikatorer til konjunktur-, rente-, råvare-, valuta- og aktieanalyser. Lidt nørdet måske, men ikke desto mindre en billig og – til tider – indbringende hobby ;-)

For mange år siden faldt jeg tilfældigt over en beskrivelse af en indikator, der bl.a. var baseret på J. Welles Wilder’s Average True Range fra 1978, og den har siden rumsteret rundt i hovedet på mig.
Selve beskrivelsen er forlængst forsvundet, men i perioder har MS Excel, BCview og Vikingen været flittigt brugt, for at finde frem til en lignende indikator.

I sommeren 2011 (også kaldet "den grønne vinter") kom gennembruddet så, da det lykkedes at få nogle af brikkerne til at passe sammen!

Indikatoren er egentlig ikke bare en indikator, men en oscillator kombineret med et overlay på selve kursen.

Denne kombination indebærer flere muligheder for tolkning af signalerne, både objektivt og subjektivt, så en decideret automatisk test er svær at gennemføre. I min backtesting af indikatoren valgte jeg derfor en relativ simpel tilgangsvinkel: Køb og sælg når trendretningen skifter til hhv. op og ned.
En del  handler vil dog give et væsentligt bedre afkast, hvis man også tager hensyn til momentum på volatiliteten og/eller kigger efter divergenser mellem kursen og volatilitetsstyrken!

Oscillatoren (nederst i vedhæftede chart) udtrykker momentum på aktiens volatilitet. Volatiliteten beregnes vha. True Range over en given periode, og der beregnes et kort og et langt vægtet gennemsnit af hhv. stigende og faldende volatilitet - altså fire gennemsnit i alt. Differencen mellem de korte og de lange gennemsnit betegnes som Volatilitetsstyrken eller volatilitetsmomentum. Denne tilgang minder meget om beregningen af MACD, der jo er differencen mellem 2 eksponentielt glidende gennemsnit.

Overlay’et (de røde og grønne linier ved kursen) er baseret på et glidende gennemsnit på True Range, justeret hhv. op og ned med et antal standardafvigelser. De angiver trendretningen, og kun den del, der danner hhv. støtte og modstand for kursen, medtages på chartet. Visningen svarer lidt til Bollinger Bands eller en Keltner Channel, men jeg synes personligt, at dette overlay giver et væsentligt bedre udtryk rent visuelt.



Men hvad skulle barnet hedde?
I mangel af bedre valgte jeg at kalde indikatoren for MAI (Mother of All Indicators). Lidt prangende måske, men hvis du har et bedre forslag, så sig endelig til!

En af udfordringerne ved MAI er mængden af indstillingsmuligheder. Oscillatoren har 6 forskellige parametre og overlay’et har 5. Derudover har oscillatoren et købs- og et salgsniveau, hver især udtrykt som en procentdel af den seneste periodes laveste/højeste værdi af oscillatoren.

Alt i alt giver det temmelig mange kombinationsmuligheder, så risikoen for at sub-optimere ifm. en backtest af modellen er absolut til stede.

Det har dog efterfølgende vist sig, at hvis 2 parametre med samme modelmæssige funktion i beregningen (f.eks. en periode), også får den samme numeriske værdi, så bliver modellen mere robust. Jo mere robust en model er, jo mindre ændrer performance sig, når parametrene justeres...og en lavere men robust performance er at foretrække fremfor en højere men ustabil ditto.

Jeg vil naturligvis teste modellen i real life fremover, så måske dukker der også et par MAI-analyser op her på siden.

22. september 2011

Kan Sverige falde 28% fra dagens niveau?

I mit tidligere indlæg regner jeg mig frem til, at XACT BEAR har et kursmål på 46/48, dog med et lille (muligt?) ophold omkring 38. Dette svarer nogenlunde til, at det svenske indeks OMXS30 skal falde 28% fra nuværende niveau, altså fra 862 til ca. 620 ... er det mon muligt?


Kigger vi på månedschartet over OMXS30 kan vi se, at en triangelformation er ved at dannes. Toppen befinder sig i år 2000, og trianglen beskrives af de 2 grå linier.



GYYYS!! Brud af støtten i ca. 690 indikerer videre nedgang, nemlig til kursmålet 170!! Det er et fald på over 80%!!
Når man beregner et kursmål af denne dimension, må man som nogenlunde fornuftig analytiker lige træde et par skridt tilbage og tænke: "Hvad gik lige galt?".
Min fundamentale vurdering af Sverige er, at det økonomisk set faktisk er ganske hæderligt. Sverige har en fornuftig økonomi, og det globale pres - hvor stort det end måtte blive - kan ikke få en så relativ stærk økonomi som Sveriges til at vakle med 80% ... så analysen er en ommer!


Ved at fin-kigge lidt på chartet kunne jeg godt se, at støttelinien var lidt fortegnet, så der blev lige tilføjet en ny - denne gang med gult og stiplet.




Denne "rigtige" støtte ligger omkring 640/650, hvilket jo stemmer meget godt overens med min tidligere analyse af XACT BEAR.


Ovenstående er et godt eksempel på, at man ALTID bør have sine fundamentale argumenter iorden, når man benytter teknisk analyse og/eller grafisk analyse.
Teknisk analyse er et super godt værktøj, men kan ALDRIG stå alene.

Er det snart bjørnetid?

XACT BEAR lukkede i dag i 32,25 - knap 7% oppe, efter en temmelig nedslående dag på de globale aktiemarkeder.
XACT BEAR er et "kunstigt" papir, der stiger med ca. 1,5% når det svenske marked - defineret ved OMXS30 - falder med 1%. Der er altså tale om et gearet derivat, og du skal være opmærksom på, at det skattemæssigt behandles anderledes end "almindelige" aktier.


Nå, tilbage til analysen af XACT BEAR...
Jeg har først kigget på ugechartet. Det fortæller mig, at der er en temmelig kraftig modstand i området 32,50/33,00. Vi er således meget tæt på et muligt brud opad. Den blå graf forneden viser RSI, der ikke antyder nogle svaghedstegn i optrenden, der startede for få måneder siden. RSI er faldet tilbage til sin 60-linie, men er begyndt at stige igen.




Zoomer vi ind på dagschartet, bliver kanalen, der er dannet de sidste ca. 2 måneder, mere tydelig.
På dagschartet har optrenden eksisteret siden maj 2011, og bundene på Stochastic er stigende. Det er således tid til indkøb, og jeg samler nu yderligere op i XACT BEAR i morgen fredag. StopLoss sættes i første omgang til 28,00, men ved brud af modstanden i 32,75 flyttes StopLoss øjeblikkeligt op, i første omgang til 30,50 og senere - efter lidt konsolidering - til 32,75.




Hvad er så kursmålet?
Disse grafer levner ikke nogen mulighed for at beregne et kursmål, så jeg benytter et standard Point&Figure-chart til at give mig et hint. 




Medio august gav ovenstående P&F-chart et købssignal i 32,75. Købet blev dog ikke effektueret, da kursen stødte ind i både en opad- og en nedadgående trendlinie. Dengang kunne kursmålet beregnes til ca. 49,50 (markeret med en rød bolle), og dette kursmål er stadig i spil. Der er 2 trendlinier på vejen derop - een omkring 38 og een omkring 48 - så området omkring 46 og 48 anser jeg som det mest sandsynlige.


Hvis du vil vide mere om opbygning og fortolkning af Point&Figure-charts, kan du se nærmere på min hjemmeside PointFigure.Dk.


En stigning fra 32,25 til 46,00 svarer til ca. 42,5%, hvilket igen svarer til et fald i OMXS30 på ca. 28%.
Om dette er muligt, kigger jeg nærmere på i mit næste indlæg...

21. september 2011

Det værst tænkelige scenarium for C20...

De sidste ca. 2 måneder har markederne været ekstremt volatile - ingen nævnt, ingen glemt!
For C20's vedkommende er indekset faldet fra ca. 430 til ca. 340, svarende til over 20%. Er vi ved at se bunden, eller er der mere negativt i vente?
Jeg har her valgt at tage de lange briller på, og kigger nærmere på månedschartet for OMXC20, fra 1990 til i dag.
I første halvdel af 1990'erne dannede C20 en del toppe omkring 110 (det er den stiplede grå linie i chartet), og bundene svingede mellem 85 og 95. Så langt så godt!




Siden slutningen af 1990'erne er der ved at blive opbygget et såkaldt SHS-mønster i chartet. 
Et SHS-mønster består grundlæggende af 3 toppe, hvor den første og sidste ligger under den midterste. At den tredie top er lavere end den anden top antyder, at købsiveren (euforien?) alligevel ikke var til stede på dette tidspunkt, så den stigende trend kunne fortsætte.
På de respektive bunde (her i årene 2003 og 2009) kan der tegnes en såkaldt halslinie. DETTE ER EN VIGTIG STØTTE!!
Bryder C20 ned igennem halslinien, bliver færdiggørelsen af SHS-mønsteret en realitet, og indekset kan - iflg. lærebøgerne - fortsætte ned til minimum 110, måske endda lavere ... husker du, hvor toppe og bunde var i starten af 1990'erne?
Halslinien befinder sig p.t. i ca. 260, og stiger med 4-5% om året.
Mine anker mod dette scenarium er bl.a., at halslinien er lidt for stejl til at være 100% valid. Den bør være mere vandret for at følge teorierne, men en halslinie med denne hældning er dog set tidligere.
En anden anke er, at hvis C20 går i 110, så svarer det nogenlunde til disse kursniveauer for et par udvalgte danske selskaber:
  • A.P. Møller i ca. 11.000 (global transport fryser til, og olien falder)
  • Novo Nordisk i ca. 400 (den er lidt mere defensiv end så mange andre)
  • Vestas i ca. 30 (mon så ikke den bliver solgt *S* ?)
  • Carlsberg i ca. 140 (den har allerede taget nogle tæsk pga. Rusland, nu er det måske Indiens tur?)
  • Sydbank i ca. 30 (kan finanssektoren blive mere presset? Ja, det kan de!)
  • FLSmidth i ca. 120 (der var vi jo også forrige år, og byggematerialer er ikke "in" i nedgangstider)
  • William Demant i ca. 150 (overhales de teknologisk af konkurrenterne?)
  • Coloplast i ca. 300 (måske lidt mere, den er jo også temmelig defensiv)
Kan det passe?
Tjah, vi må jo vente og se, men umiddelbart lyder det lidt for voldsomt i mine fundamentale ører.
Ovenstående kurser skal naturligvis justeres for split og udbytter til sin tid.

20. september 2011

Er EUR/USD på vej mod 1,15?

Foranlediget af dagens S&P-nedgradering af Italien, og en mulig/snarlig nedgradering af Frankrig, har jeg kigget lidt nærmere på EUR/USD - og det ser ikke for godt ud!
På nedenstående ugechart ser vi, at vi netop har taget afsked med området omkring 1,46 der har udvist pæn modstand siden april måned. Kursen på EUR/USD (spot) er i skrivende stund 1,36/1,37. Adfærdsmodellen RSI (den blå graf i chartet) og Oscillator-modellen (rød og grøn graf nederst) viser en øget acceleration nedad, så risikoen for yderligere fald er absolut til stede!
Der ses en svag støtte omkring 1,30-niveauet, men alt taler for, at vi vil se et fortsat fald ned mod den kraftige støtte i 1,15.

Hvad er så tidshorisonten for dette?
Det er utroligt svært at sige, da tingene i øjeblikket har det med at udvikle sig meget hurtigt på valutamarkedet. Et rimeligt bud på en test af 1,15 tror jeg vil være 5-8 måneder fra nu, dvs. i perioden februar til maj 2012.
Hvis Grækenland i mellemtiden har fået sin del af kagen fra ECB, hvad vil der så være tilbage til Italien og Frankrig (og Portugal, Spanien og måske Irland)? Irland ses iøvrigt at være på vej mod ret kurs igen, så de skal nok holdes udenfor dette scenarium...
Røsterne blandt Europas befolkning tyder nu på et ønske om at genindføre de "gamle" valutaer som DEM, FRF, ITL osv., primært for at beskytte egne interesser. Herfra bliver det hovedsagligt en diskussion om euro-samarbejde eller ej, og den vil jeg lade stå for sig selv ;-)